
NA er et ikke kommercielt fællesskab for mænd og kvinder, for hvem stoffer var blevet et altoverskyggende problem.
Historien med at modtage "mønter" på mærkedage
(1 år, 1½ år og flere år) er, at man i USA som nykommer til et møde, fik en
25-cent mønt pakket ind (se forside). På den måde ville man, hvis man havde lyst
til at tage stoffer eller brug for at ringe til nogen, altid have den mønt på
sig og ville kunne ringe.
I bl.a. Danmark er vi gået over til at modtage nøgleringe (keytags) på andre
mærkedage (24 timer, 30 dage, 60 dage, 90 dage, ½ år, 9 måneder, 1 år, 1½ år og
flere år)
En stor og vigtig del af at NA kan fungere og eksistere er, at der laves service. Ved service forstås at lave kaffe, være kassér (indkøbe/uddele mønter og nøgleringe m.m.), mødeleder (stå for at mødet bliver sat i gang/finde en indleder m.m.), hjælpe til på Unitydays og konventer, være GSR (gruppe service repræsentant), GSS (gruppe service suppleant), sidde i div. udvalg (OSK, OI, HI m. fl.), sidde på Helpline telefonen og besvare opkald, litteraturudvalg m. fl.
Nogen laver meget service, nogen laver lidt.
Husk på, at Du ikke blot laver service for NA´s skyld, men i lige så stor grad
for Din egen! Service er lig bedring og hvad Du giver, kommer tifoldigt
tilbage. Det er en stor ære at lave service for NA, selvom det ofte bliver
undervurderet. Husk på, at var der ingen kaffeansvarlige, var der ingen kaffe på
møderne! Var der ingen mødeleder, ville der slet ingen møder være osv.
Har DU lyst til at lave service, kontakt mødelederen på Dit møde og forhør dig.
Der er ALTID brug for Dig.